Jerne Mandskors værdier
Jerne Mandskor vil være kendt for 4 stemmig mandskorsang af koncertkvalitet. Koret er rammen om socialt samvær, både blandt sangerne, men også i forbindelse med fester med ledsagere.
Det, der kendetegner koret, er slagsangen ”Nu Jerne Mandskor atter”, ligesom koret behersker flere drikkeviser. Mange af de traditionelle mandskorssange er på repertoiret, og der er sange til årstiderne og julen. Der synges hovedsageligt på dansk, men enkelte på engelsk har også fundet vej til sangmappen. Repertoiret er ikke statisk, og dirigenten vil komme med nye bud på sange, der skal overvejes til optagelse i repertoiret. Der gives et par koncerter, hvor forårskoncert sammen med andre kor og julekoncert i Jerne Kirke har været næsten obligatoriske i korets historie.
Det sociale samvær dyrkes i pauserne med en øl i hånden. To gange i hvert halvår vil der være udvidet socialt samvær, når pausen forlænges til resten af sangaftenen. Da vil der bydes på en bid brød og måske en ekstra øl glider ned. Det vil være ønskeligt at synge sange spontant disse aftner, men helst dem man kan.
Skal det sociale samvær gøres ekstra tillokkende, indbydes ledsagerne til at deltage i løjerne. Det sker sædvanligvis til sommerfesten og julefesten og derudover en enkelt gang mere. Bestyrelsen planlægger festerne, og der er ikke faste dagsordener på programmet.
Korets historie dateres til 31. oktober 1939. Forud var gået et kapitel om Jerne Sogns Sangforening fra 1923 – 1929. Den blev opløst på grund af forskellig opfattelse af politik og religion. Personkredsen var langt hen ad vejen den samme, som dannede Jerne Mandskor. Man indførte fra starten, at det ikke var muligt at diskutere de to emner. Det må have haft sin virkning, da koret stadig er en realitet, og alle er bekendt med reglen. Den brydes nu og da uden de store falbelader.
I korets første år var det sangen, der dominerede, men festerne trak mange medlemmer, og man deltog flittigt i sangstævner rundt omkring i landet. Som tilskud til foreningens virke opførte man i en tiårig periode dilettant, hvor sangernes koner måtte træde til i de kvindelige roller.
Gennem årene har der været flere dirigenter. Nogen var uddannet på højt niveau, en enkelt var selvlært. Nogen var der kun kortvarigt, mens andre var der i mange år. I dag har koret en konservatorieuddannet sanger, som har godt greb om koret